Ronda ligger i hjertet af Serrania de Ronda, ca. 100 km fra Malaga og med en befolkning på ca. 35.000 indbyggere.
Omgivet af frodige floddale og beliggende på et klippeplateau kan denne by bogstaveligt talt tage vejret fra sine besøgende.
Enhver, der har været heldig nok til at besøge Ronda, forstår denne bys tiltrækning, som er en af de smukkeste og mest besøgte byer i Spanien (den tredje mest besøgte by i Andalusien).
Ronda (oprindeligt Acinipo, Vinens by) blev grundlagt af Julius Cæsar i slutningen af det 4. århundrede e.Kr. Da maurerne under ledelse af Tarik-ibn-Zeyad invaderede området 400 år senere, gjorde de deres indtog via den gamle romerske rute fra Gibraltar til Acinipo.
Maurerne omdøbte byen til Izna-Rand-Onda – Ronda. Ruinerne af de oprindelige bosættelser i Acinipo ligger 20 km uden for den nuværende by.
Puente Nuevo – den nye bro – er uden tvivl Rondas mest kendte vartegn. Den blev indviet i 1793, 40 år efter dens påbegyndelse. Broen forener den ældste, mauriske del af byen, med den nyere del, kendt som El Mercadillo. Udsigten fra broen ud over kløften (El Tajo) er ubeskriveligt smuk, og man kan ligeledes komme ned på “underetagen” og se broen indefra.
Et af Spaniens mest berømte Parador hoteller ligger ved siden af broen og er et besøg værd. Udsigten over El Tajo-slugten er uforglemmelig.
Det kan også anbefales – hvis man har tid og gode ben – at gå ned i kløften via stien Camino de los Molinos. Det er en meget smuk tur, særligt om foråret når hele dalen står i fuld flor.
Tyrefægtning – Plaza de Toros
Ronda siges at være hjemsted for moderne tyrefægtning. Tyrefægterarenaen Real Maestranza er en af de ældste og smukkeste i Spanien. Den blev bygget i 1785 af arkitekten Jose Martin Aldehuela – den samme arkitekt, der stod for opførelsen af Puente Nuevo. Rondas arena kan rumme op til 5000 tilskuere.
Francisco Romero, som blev født i Ronda i 1695, tilskrives æren for at have givet tyrefægtningen sin moderne form, da han introducerede brugen af kappe (capote – den gule og pink klæde, der anvendes i starten af tyrefægtningen) og muleta (det mindre, røde klæde, der bruges i sidste del af akten).
Romeros barnebarn, Pedro Romero (1754-1839) blev siden en af Spaniens største tyrefægtere. Han grundlagde en ny stil, Escuela Rondeña, som er kendetegnet ved sit klassicistiske udtryk og den stringente udførelse.
Man kan gå en tur i tyrefægterarenaen med audioguide og se det tilhørende museum.
De arabiske bade
De arabiske bade, Baños Arabes, i Ronda er de bedst bevarede i Spanien. Badeanstalten blev bygget i slutningen af det 13. århundrede under Kong Abomelik. Den store keddel, som blev brugt til at varme vandet op, er stadig i god stand. De karakteristiske stjerneformede ventilationshuller i loftet er udformet med inspiration fra den berømte badstue i Alhambra i Granada.
Badene ligger i byens gamle arabiske kvarter, kendt som San Miguel-kvarteret.
Adresse – Calle Molino de Alarcón
Paladset Mondragon
Det gamle arabiske palads, Palacio Mondragón, huser et museum for områdets kultur og historie, omgivet af nogle fantastisk smukt anlagte haver. Paladset bev bygget i 1314 af Kong Abomelik (som også opførte de arabiske bade). Senere flyttede det katolske kongepar, Isabella og Fernando, ind i paladset.
Museet giver en grundig indføring i Rondas historie, og man kan bl.a. se rester af både mauriske og romerske gravsteder. De omkringliggende haver er et skønt sted at finde ro og slappe af i skyggen.
Adresse – Plaza Mondragon, 5.
Paladset del Rey Moro
Legenden siger at denne bygning var residens for den mauriske kong Almonated, som efter sigende drak vin af sine fjenders kranier. Dog viser senere forskning at kongen sandsynligvis aldrig har boet her (det med kranierne melder historien ikke noget om). Bygningens nuværende form stammer fra det 18. århundrede, men i 1920 undergik den en grundig renovering. Haverne er anlagt med inspiration fra den franske arkitekt, Jean Claude Forestier, som også anlagde Parque Maria Luisa i Sevilla.
Fra haverne kan man komme ned til ‘minen’, La Mina. Der er tale om en trappe på 231 trin, som maurerne huggede ind i klippen for at have direkte adgang ned til floden, hvor de hentede vand. I flere hundrede år var La Mina indbyggernes eneste adgang til vand, og ned gennem trappeskakten stod slaver lænket, så de kunne passere sække med vand op til byen. Under de kristnes gentagne belejringer af byen var denne kilde til vand bogstaveligt talt byens livline.
Tragisk nok blev det også begyndelsen til enden på maurernes Ronda, da de kristne i 1485 tvang sig adgang til byen af selvsamme trappe.
Adresse: Calle Santo Domingo, 9
Den gamle bro Puente de Nuevo og bymuren
Op gennem historien har Ronda været en af Andalusiens mest uindtagelige byer. Dels på grund af dens privilegerede beliggenhed på toppen af en klippe, dels på grund af dens enorme bymur, som maurerne byggede efterhånden som byen voksede.
Besøgende fik adgang til Ronda via den gamle bro, Puente Árabe, og den nu ødelagte port, Puerta de la Cijara. Den største og bedst bevogtede port var Puerta Almocabar, som var opkaldt efter den mauriske gravplads (al-maqabir), der lå ved siden af. Denne port lå på havsiden og blev benyttet af langt de fleste tilrejsende, der kom fra bl.a. Gibraltar.
Det er også værd at se det stykke af muren, der kaldes Murallas del Carmen, ved siden af kirken Iglesia del Espíritu Santo. Muren blev for nyligt renoveret og danner bl.a. ramme om forskellige kulturelle arrangementer, såsom udendørs biografforestillinger om sommeren.
Balkon del Coño
Et af de mest kendte og besøgte udsigtspunkter i Ronda er den ‘svævende balkon’, Balcón del Coño, som byder på en af de bedste udsigter over kløften og det omgivende landskab. Udsigten ledsages af et uundgåeligt sug i maven, idet man står på en platform, der hænger hundrede meter over jorden.
Et andet af Rondas bedste udsigtspunkter er Mirador de Aldehuela, som ligger lige ved siden af Puente Nuevo. Udsigtspunktet er opkaldt efter arkitekten José Martin de Aldehuela, der stod bag tyrefægterarenaen og Puente Nuevo, og som var med til at færdiggøre Malagas katedral.
